Referat fra skoleudviklingssamtale Hanssted Skole 2024
Kort om skoleudviklingssamtalen i Københavns kommune
I henhold til folkeskoleloven skal der hvert år afholdes en skoleudviklingssamtale, som er et element i et samarbejde og en løbende lokal dialog om skolens udvikling. Skoleudviklingssamtalen skal understøtte fælles refleksion og samarbejde om skolens og kommunens fælles udfordringer og pædagogiske udvik- lingsområder.
Samtalen tager afsæt i skolens konkrete udfordringer og udviklingspotentialer, og i hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes lokalt. Skoleudviklingssamtalen skal pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedring på skolen.
I Københavns Kommune drøfter Børne- og Ungdomsudvalget årligt den overordnede status på skoler- nes faglige udvikling. På dette møde udpeger Børne- og Ungdomsudvalget temaer, der skal drøftes på den enkelte skoleudviklingssamtale.
For skoleudviklingssamtalerne 2024 har BUU besluttet, at skolerne skal forholde sig til flg. temaer:
Pba. lovgivningen er der krav til at resultaterne fra de nationale test i dansk og matematik indgår i samta- len og at samtalen også omhandler skolens KKFO.
I Københavns Kommune deltager både repræsentanter fra skolebestyrelse, elever og personale på sko- lens skoleviklingssamtale.
Ele-
ver der ikke får mindst 02 i dansk og matematik, trivsel (herunder mobning og anti-diskrimination)
samt elevfravær.
Dato: 30.09 | Tid: kl.17-19 | |
Mødested | HAN | |
Tilstede: | Trine Krause, skoleleder | |
2/8
Max Horsholt, elev i 7. kl. | |
Referent | Jesper Steffensen |
Kort resume af samtalens vigtigste pointer | Fællessamlinger og udvikling af dem er et fokuspunkt i in- deværende skoleår. Skolen arbejder med udvikling af RC/PLC. Det afprøves hvordan skal strukturen være, så den understøtter den ud- vikling som skolen gerne vil se. Klassekonferencer skal i den forbindelse genskabes og den præcise form skal fin- des. Årgangene skal arbejde med deres respektive trivselsdata og beslutte en indsats på hver årgang. Pauseudvalget (elever, medarbejdere, ledelse, forældre) arbejder videre med forandring af pauser. Samarbejdet med KKFO om pauser skal videreudvikles. Her kan f.eks. hentes inspiration fra Vesterbro Ny Skole. Samarbejde med klub og skole skal etableres tættere for at øge tilslutningen til klubben. |
Indledende punkter
1. Velkomst, /præ- sentationsrunde, og gennemgang af dagsorden | Trine faciliterer navneskilte og præsentationsrunde. Heref- ter bliver dagsorden gennemgået og rammesat. Herunder at elevstemmerne gerne må fylde meget under samtalen. |
2. Opfølgningpåse- neste skoleudvik- lingssamtale | Skolen giver en kort gennemgang af tiltagsplanen, som var outputtet fra sidste års skoleudviklingssamtale Trivsel for skolens elever er på nogle områder under pres, og det viser de nye tal også. Forventnings- og præstati- onspres slår stadig negativt ud og tallene viser, at det sta- dig er relevant at have fokus på. |
Punkter:
3/8
3. Medbe- stem- melse Venskabsklas- ser | Medbestemmelse er en del af tiltagsplanen og et af områderne, som skolen arbejder med er, at elevrådet skal have en tydelig stemme. Elevrådet har valgt at arbejde med fællessamlinger og det gode fri- kvarter. Skolen vil i dette skoleår have 8 fællessamlinger pr. år. 3 af dem vil være fælles for hele skolen og de sidste 5 kun for udskolingen. Til de samlinger for hele skolen sidder eleverne sammen med venskabs- klasserne – de store henter de små i klasserne. Elevrådet i udskolingen vil stå for et talentshow til en af fællessamlin- gerne – elevrådet bestemmer, hvem der skal give et nummer og læg- ger planen. Eleverne vil også gerne have oplægsholdere udefra, fx en sportsmand/kvinde der kan fortælle om sin vej til succes. Elevrådet påpeger, at eleverne er og gør for lidt sammen og foreslår at synge sammen – det bakker forældrene til mødet op om. Fællessamlinger er en succes indtil videre. Hærværksbarometer er indført efter renoveringen – økonomi er lagt ud til elevrådet. Eleverne fremfører, at de har lavet fået hærværksbarometer og forkla- rer, at de bliver givet en sum penge, men hvis nogle vælger at lave hærværk, bliver udgifterne trukket fra. Nogle af drømmene fra elevrå- det er, flere bordtennisborde, trampoliner, halvtage, svævebane, skærm i frikvartererne, kunstgræsområde, lounge for store/små. Det vil kræve meget lidt hærværk. De kommende opgaver for elevrådet er: EAT-området, Kasemat- ten/loungeområde og stillezone. Ud fra data fra spørgeskemaer skal der, i et udvalg under skolebestyrelsen, tages stilling til nye frikvar- terslokaler i forhold til indretning og aktiviteter. Hærværksbarometeret bliver fysisk og synligt, og der vil blive fulgt op på fællessamlinger, hvor der bliver givet status. Lærerne fremfører ugeskemaer som eksempler på, hvor eleverne har indflydelse på temaer i undervisningen. Organisering af fx sidde- pladser er lærerstyret. Det kan for nogle være en lettelse for den en- kelte elev. Der arbejdes med fleksible skemaer på skolen. I data kan ses et behov for at arbejde med medbestemmelse. Herun- der ses en tabel med resultaterne fra trivselsundersøgelsen for de yngste elever. Den samme tendens er der for resten af skolen også. Bk.kl.-3. Kl.: |
4/8
Forventnings- pres/præstati- onskultur Fokus på livsdu- elighed MOT Lektier/karak- terer Resultater fra nationale test i dansk og mate- matik | Lærerne fremfører, at der er en erfaring med, at et stigende antal ele- ver har brug for særaftaler i forbindelse med fx fremlæggelser. Det er både omgivelsernes og forældrenes forventninger, som påvirker dem. Helt konkret hjælper lærerne med at afgrænse opgaverne for eleverne, fx hvilke kilder og hvor mange skal eleven anvende, og hjæl- per med standardspørgsmålet, f.eks.: hvor mange slides, skal jeg lave? Der findes altid en løsning for den enkelte. Skolen har en indsats om livsduelighed, som blandt andet også handler om at prøve at være i det svære og anerkende det. 7. kl. arbejder med MOT på udvalgte dage hen over året – hvor der bliver arbejdet med fx mod til at sige nej. Eleverne fortæller, at der er nogle cases og dilemmaer, som er svære, og man lærer meget om sig selv og sine klassekammerater. En effekt er, at nogle elever holder igen i forhold til at overtræde kammeraters grænser på baggrund af viden fra MOT. Det er svært, men er med til at skabe psykologisk tryg- hed. I 8. kl. er der fokus på sammenhold, og mod til at sige fra og mod til at sige nej. Det hjælper klasserne rigtig godt fremfører eleverne under samtalen. Refleksion Målet er, at alle tør og vil sige noget i undervisningen, selvom det ikke præcis er korrekt, og lærerne har her især et ansvar for at skabe et miljø via klasseledelse, hvor der er plads til fejl. Foræl- dre, der fx har ældre søskende skal ikke sammenligne deres børn, venskabsklasser skal bruges til at skabe relationer, og en fremgangs- måde er, at fejl skal fejres. Eleverne på samtalen fremfører, at karaktererne fylder for 8. kl., foræl- drene tager det mere seriøst, og man bliver sat i bokse. Eleverne for- tæller, at de ikke grupperer sig efter karakterer, men efter venskaber. Men der bliver talt meget om karakterer i elevgruppen. Lektier bliver oftest lavet i skolen. Lærere og elever er bevidst om chatgpt. De nationale overgangstest (NOT) ligger flot og skolen har både fo- kus på de få svageste elever, men også fokus på de mange elever i den bedste gruppe. Herunder tabellen som viser dette. |
5/8
Elever der ikke får mindst 02 i dansk og mate- matik | Refleksion Hvordan får skolen struktureret de tidlige indsatser i RC/PLC. Skolen har haft en hypotese om, at hvis de rensede tallene for egne elever i forhold til karaktergennemsnit for de obligatoriske prøver, så vi ville de forvente at se et billede af, at det er tilkomne elever som påvirker gennemsnittet i negativ retning. I analysen kan skolen afvise denne hypotese, da det kun giver marginale ændringer. Skolen vil arbejde med resultaterne fremad, da de gerne vil se en stigning. Der skal være en systematik, som lærerne/ledelsen bruger. Lærerne giver ek- sempel fra matematik omkring, hvordan skolen bruger resultaterne (mønster) for den enkelte og som skolen derfor skal have ekstra fokus på. Nogle gange er det brugt som boost for enkeltelever. Vejledere har nu også tid med elever, og skolen vil genindføre klassekonferen- cer, da skolen har brug for et greb til at fokusere på alle elever på hele skolen. |
6/8
Resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve er faldet fra 22/23 til 23/24 på Hanssted Skole. Skolen ligger nu under socioøkonomisk sammenlignelige skoler, men fortsat højere end byens samlede sko- ler. Andelen af elever, som får mindst 02 i dansk og matematik er faldet i hele perioden 21/22 til 23/24. Skolen ligger nu under socioøkono- misk sammenlignelige skoler, men fortsat højere end byens samlede skoler. Der er et billede af høj andel ekstraordinær frihed. Hvorimod resten af fraværstyperne viser lavt fravær. Herunder ses en tabel, der viser udviklingen i elevfravær. I analysen som skolen har foretaget, træder et tydeligt billede frem. Fraværsprocenternes størrelse er drevet af henholdsvis ekstraordi- nær frihed samt massivt skolefravær hos enkelte elever. Hvorimod re- sten af eleverne har lavt fravær. | |
Aftaler/udvik- lingspunkter | Fællessamlinger og udvikling af dem for at styrke fællesskabet. Hærværksbarometeret for at skabe medbestemmelse. |
Trivsel | Skolen gennemgår udviklingen i trivselsdata, og viser at 4.-9. kl. ge- nerelt er i god udvikling. Skolen placerer sig bedre end både socio- økonomisk sammenlignelige skoler og byens samlede skoler på |
7/8
indeks for lav elevtrivsel, for lave forventninger til klasseledelsen og for lav faglig trivsel. Skolen ligger på niveau med socioøkonomisk sammenlignelige skoler og over byens samlede skoler på andelen med lave forventninger til egen mestring. For 0.-3. kl. peger tallene i flere retninger og ligger lavere end forven- tet. Refleksion: Skolen peger på, at det måske kan forklares med tiden på: Otto Busses vej, hvor der var mere plads og flere muligheder, og nu er skolen tilbage på egen skole med mindre plads. Årgangsteams har fået lagt data ud og skal kigge efter mønstre/ten- denser. Her kan forældregruppen som ressource inddrages. CO-teaching er et fokusområde, og i skoleåret kommer Freja-skolen ud og holder et oplæg om co-teaching for hele personalegruppen og et kort pixi A-guide kursus for lærerne i grundskolen og pædago- gerne. Mange udskolingslærere har allerede været på det, men der er brug for at få alle med. Skolen ser via data, at mange elever er ikke glade for pauserne. Et pause-udvalg under skolebestyrelsen af børn, ledelse, lærere og for- ældre er gået ind i arbejdet for at lave en forandring. Der er blevet ta- get udgangspunkt i ønsker og drømme – hvad er der for meget af og hvad er der for lidt af? Hvilke rum inde og ude er vi ikke opmærk- somme på nu? Hvilke tendenser er der, i den undersøgelse som netop er afsluttet i udskolingen. Det skal udvalget arbejde videre med. Refleksion Skolen har brug for viden om, hvad eleverne tænker i for- hold til at være inde og ude i pauserne. Her skal overgangen over- gangen fra 6.-7. kl. også indtænkes. KKFO og skolesamarbejde I forbindelse med spørgsmålet om, hvordan skolen strukturerer det gode samarbejde mellem pædagoger og lærere bliver der senere på året afholdt møde mellem grundskolelærere og pædagoger med for- målet at finde gode strukturer, og arbejdet på mødet vil foregå i fæl- les workshops. I pauserne bliver der arbejdet med aktivitetsgårdvagter for 0.-3. kl., fx oplæsning i et af husene og her er der er et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. | |
Aftaler/udvik- lingspunkter | Årgangsarbejde med trivselsdata fortsætter. Pauseudvalget arbejder videre med forandring af pauser. |
8/8
Samarbejdet med KKFO om pauser og struktur i fremtiden skal vide- reudvikles. | |
Klubben Stærke børne- fællesskaber | Tilslutningen til Klubben er faldende, og skolen vil gerne have den udvikling vendt, så klubben bliver brugt mere. Indtrykket er at eleverne gerne vil, men de siver ud i 5. kl. og det skal ændres, for de mangler et sted at være. Det er en kæmpe udfordring. Klubben inviteres med på forældremøder, og har også deltaget i klas- semøder for at øge tilslutningen. Klubben er mobilfri de første 2 timer i klubben, og det kan evt. være en hindring for deltagelse oplever forældrene. |
Aftaler/udvik- lingspunkter | Tættere samarbejde med klub og skole skal etableres for at øge til- slutningen til klubben. |
Skoleudviklingssamtale 2023 - Dagsorden og referat fra skoleudviklingssamtale Hanssted Skole
Mødeindkaldelse | Dato: 2. oktober | Tid: 16.00 – 18.00 |
Mødested | Hanssted skole – personalerummet | |
Tilstede: | Skoleleder: Kåre Landgren Souschef: Therese Grath Afdelingsleder: Sofie Agergaard KKFO leder: Jan Ginderskov Lærer: Kirstine Heitmann og Henrik Nyman Skolebestyrelsesformand: Kira Gandrup og næstformand: Tejs Binderup Områdechef: Kate Obeid | |
Afbud: |
| |
Referent | Lone Kathrine Pedersen | |
Indbudte | Tre elever fra 6. årgang og som sidder i elevrådet. Ella Maria Denta, Elias Friis Simonsen, Max Horsholt | |
Indledende punkter
| Velkomst, /præsentationsrunde, og gennemgang af dagsorden Skoleleder Kåre byder velkommen og introducerer punkterne på dagsordenen. Skolen er optaget af medbestemmelse, præstationskultur/forventningspres og lige deltaglses- og udviklingsmuligheder for alle og har som forberedelse kigget ind i data på de tre områder. |
Rammesætning af skoleudviklingssamtalen og roller på mødet Skolen ønsker at slutte samtalen af med en opsamling og dialog om ideer til tiltag indenfor de tre temaer. Derefter vil ledelsen, i samarbejde med medarbejdere og bestyrelsen, udarbejde en handle- og procesplan for hvordan der skal arbejdes videre.
| |
Opfølgning på seneste skoleudviklingssamtale |
Punkter:
| Emne: Medbestemmelse Baggrund:
Formål:
Bilag: |
Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op: | Sofie ridser data op for punktet. Data vakte skolens nysgerrighed og det gav anledning til at spørge eleverne om hvor de oplever medbestemmelse i skolen indenfor tre områder: Arbejdsformer/organisering, indflydelse og fagligt.
Elevernes perspektiver i forhold til de tre områder:
Organisering:
Indflydelse:
Fagligt:
belønning
Elevernes perspektiver på, hvor de ikke oplever medbestemmelse:
Organisering:
Indflydelse:
Fagligt:
Ugeskemarevolutionerne er et stort ønske for de yngre årgange.
Kate spørger om eleverne har bud på, hvorfor trivsels-undersøgelse viser, at flere elever ikke oplever medbestemmelse på nogle områder.
Eleverne svarer, at det måske er fordi det er mindre ting de bestemmer, hvilket kan betyde, at de ikke lægger mærke til det de har indflydelse på. Man lægger måske mere mærke til det man ikke må, fremfor det de faktisk har indflydelse på.
Elevrådet har i forhold til medbestemmelse arbejdet med følgende: Afholdt temauge, hvor eleverne bestemte og det sker igen næste år, særligt i forhold til skolens arrangementer.
Eleverne fortæller også om eksempler på trivselsarbejdet i klasserne: Et fodboldforløb, hvor der blev arbejdet med, at der skal være plads til alle, når der fx. spilles fodbold.
Der er arbejdet med mobning igennem flere forløb om digital mobning med fokus på, at alle skal være sammen og man skal turde være sig selv.
Lærernes perspektiv: Hvor har eleverne medbestemmelse: Skal blive bedre til at italesætte, hvornår eleverne har det og give eleverne nogle realistiske punkter, hvor de reelt kan have medbestemmelse.
I emnerne kan lærerne være opsøgende i at bede eleverne om ønsker til emner.
I slutningen af skoleåret kan lærerne involvere eleverne i forslag til romaner etc.
Inddrage eleverne mere i tekster, der opgives til eksamen.
Arbejdsformer og alternative dage.
Hvordan skal elevsamtalerne organiseres?
Ønsker om ugeskemarevolutionen; nogle arbejder med det og andre ikke.
Det er også vigtigt at anerkende elever, der ikke oplever medbestemmelse og løbende have dialog med eleverne, så det er synligt, at der er plads til medbestemmelse, samtidig med at lærerne har et pensum der skal nås og at alle børn og unge skal være med. De didaktiske valg skal være bevidste valg og synlige.
Eleverne fortæller, at de heller vil have mindre indflydelse bredt set, men indflydelse en gang imellem, hvor der så er mulighed for at få reel indflydelse.
Det er interessant i trivselsundersøgelsen, at der er mange temaer, hvor nogle elever føler de har medbestemmelse, hvor andre elever, indenfor samme tema, ikke oplever at have medbestemmelse, det ser meget forskelligt ud.
Ugeskemarevolutionen: De elever, der har været en del af ugeskemarevolutionen synes det var fedt, fordi de selv kunne bestemme niveauet, hvis man er træt giver det mulighed for at lave mindre og arbejde mere de dage, der er overskud til det.
Lærerne beskriver, at de oplever det fungerer godt, da det giver mulighed for at lave en god struktur og give mere ansvar til eleverne, det åbner for en høj grad af differentiering. Det stiller dog krav til, at eleverne er i stand til at tage dette ansvar i forhold til at tage ansvar for at strukturere opgaver og pauser og søge hjælp hos hinanden, så der er et opmærksomhedspunkt i forhold til det.
Ideer til tiltag
|
| Emne: Forventningspres/præstationskultur Baggrund:
Formål:
Emne: Lige deltagelses- og udviklingsmuligheder for alle Baggrund:
Formål:
|
Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op: | Data fremlægges af Sofie, på baggrund af data har de spurgt elever om følgende: Hvornår føler I et forventningspres? Af hvem, og hvordan kommer til udtryk?
Elevperspektivet: Eksamen, prøver, nationaltest. Nogle er bange for at komme hjem med et dårligt resultat, man er ikke bange for at få skæld ud, men man bliver træt af sig selv. Man har nogle gange store forventninger til sig selv, så bliver man presset og bange for ikke at klare det godt. Karakterer kan fylde meget, nogle bliver nervøs for ikke at få 10 og 12. De større elever udtaler, at det fylder meget med uddannelse og de oplever, at der kan være store forventninger til deres karakter. Nogle elever ønsker at lærerne taler med forældrene om, at man godt kan få en uddannelse uden høje karakter Man oplever, at man skal skynde sig, man kan blive ked af det og sur på sig selv.
Svært at spørge lærerne om hjælp, hvis forældrene ikke kan hjælpe, det kan være svært at fortælle, hvis forældrene ikke er i stand til at hjælpe.
Eleverne fortæller at fokus på resultatet også opstår i elevgruppen.
Forældreperspektivet: Måske vi som skole får lagt vægtningen det forkerte sted, mere på resultaterne/karakterer end processen. Delafleveringer kan brydes ned, så der er læring undervejs i forhold til, hvordan man får de fede processer. På den måde kan vi sikre at vi får alle med ombord.
Dette skabte en drøftelse af fokus på resultat/karakter – proces/læring undervejs
Lærerne gav en masse eksempler på, hvor de oplever, at eleverne bliver presset: Diktat, tidspres, karakter, snak om eksamen og uddannelse, forældrenes forventninger, vil gerne imponere klassekammeraterne og forældrene fagligt, skolehjemsamtaler etc.
Forventningspresset og præstationskulturen viser sig ved begyndende skolefravær, fysiske reaktioner ifb med test og fremlæggelser, særaftaler etc.
Ideer til tiltag:
|
Opsamling på beslutninger og aftaler fra samtalen | Ledelsen, skolebestyrelsen og elevrådet fortsætter arbejdet med temaerne, næste skridt er, at der udarbejdes en handle- og procesplan for, hvordan der skal arbejdes videre.
|