Mødeindkaldelse

Dato: 2. oktober 

Tid: 16.00 – 18.00

Mødested

Hanssted skole – personalerummet 

Tilstede: 

Skoleleder: Kåre Landgren

Souschef: Therese Grath

Afdelingsleder: Sofie Agergaard

KKFO leder: Jan Ginderskov 

Lærer: Kirstine Heitmann og Henrik Nyman

Skolebestyrelsesformand: Kira Gandrup og næstformand: Tejs Binderup 

Områdechef: Kate Obeid

Afbud:

Referent 

Lone Kathrine Pedersen

Indbudte 

Tre elever fra 6. årgang og som sidder i elevrådet. Ella Maria Denta, Elias Friis Simonsen, Max Horsholt 

1. Kl. 16.00

Velkomst, /præsentationsrunde, og gennemgang af dagsorden 

Skoleleder Kåre byder velkommen og introducerer punkterne på dagsordenen. Skolen er optaget af medbestemmelse, præstationskultur/forventningspres og lige deltaglses- og udviklingsmuligheder for alle og har som forberedelse kigget ind i data på de tre områder.

Rammesætning af skoleudviklingssamtalen og roller på mødet

Skolen ønsker at slutte samtalen af med en opsamling og dialog om ideer til tiltag indenfor de tre temaer. Derefter vil ledelsen, i samarbejde med medarbejdere og bestyrelsen, udarbejde en handle- og procesplan for hvordan der skal arbejdes videre.

Opfølgning på seneste skoleudviklingssamtale

1. Kl. 16.15

Emne: Medbestemmelse

Baggrund:  

• 45% af indskolingselever og 8% af udskolingselever svarer i trivselsundersøgelsen, at de ikke er med til at bestemme hvad der arbejdes med i timerne/i klassen.

• Eleverne svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de ønsker mere medbestemmelse i forhold til brug af boldbanen, arbejdsformer, mobilpolitik og frikvartererne.

Formål: 

• Eleverne skal opleve, at de har medbestemmelse i relevante sociale og faglige sammenhænge. 

• Vi vil skabe en kultur, som inviterer til at lytte til hinanden – og at turde sige sin mening.

• Det skal fremgå tydeligt for eleverne hvornår- og når de har medbestemmelse.

• Det skal afspejle sig i elevernes besvarelse i trivselsundersøgelsen, at de oplever mere medbestemmelse.

Bilag: 

Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op:

Sofie ridser data op for punktet. Data vakte skolens nysgerrighed og det gav anledning til at spørge eleverne om hvor de oplever medbestemmelse i skolen indenfor tre områder: Arbejdsformer/organisering, indflydelse og fagligt.

Elevernes perspektiver i forhold til de tre områder:

Organisering:

• Vælge hvem man vil være sammen med i Gruppearbejde/pararbejde/individuelt

• Fremlæggelser 

• Hvornår man vil aflevere, og ønsker til tid

Indflydelse:

• I elevrådet, ved postkassen

• Trivselsarbejdet i klassen, hvor de har demokratiske afstemninger

• Kammerater, legepatruljer, dukseordning

• Frikvarterer og ture 

•  

Fagligt:

• I årsplanerne, hvad de laver året rundt, og emner de ønsker.

• Belønning til hele klasse, hvor 10 stjerner udløser

        belønning

• Opskrifter i madkundskab

• Arbejdsformer de arbejder med

Elevernes perspektiver på, hvor de ikke oplever medbestemmelse: 

Organisering: 

• Gruppearbejde, nogen synes de bliver tvunget ind i grupper

• Hvor de skal sidde i klasse

• Indretning af klasseværelset

• Skemaet, hvornår de har lang dag etc. 

Indflydelse: 

• Indretning af den store gård

• Legeredskaber

• Inde og udeordninger

• Flere fælles lege

• Hvem der har boldbanen

• Frikvarterne

• Mobilregler

Fagligt: 

• Når lærer skal nå et bestemt mål. 

• De enkelte opgaver i fælles forløb

• Om man vil arbejde inde i eller udenfor klassen

• Valg af romaner

• Hvad vi gerne vil skrive om

• Faglige forløb

• Ændringer af årsplaner

Ugeskemarevolutionerne er et stort ønske for de yngre årgange.

Kate spørger om eleverne har bud på, hvorfor trivsels-undersøgelse viser, at flere elever ikke oplever medbestemmelse på nogle områder.

Eleverne svarer, at det måske er fordi det er mindre ting de bestemmer, hvilket kan betyde, at de ikke lægger mærke til det de har indflydelse på. Man lægger måske mere mærke til det man ikke må, fremfor det de faktisk har indflydelse på. 

Elevrådet har i forhold til medbestemmelse arbejdet med følgende:

Afholdt temauge, hvor eleverne bestemte og det sker igen næste år, særligt i forhold til skolens arrangementer. 

Eleverne fortæller også om eksempler på trivselsarbejdet i klasserne:

Et fodboldforløb, hvor der blev arbejdet med, at der skal være plads til alle, når der fx. spilles fodbold. 

Der er arbejdet med mobning igennem flere forløb om digital mobning med fokus på, at alle skal være sammen og man skal turde være sig selv.

Lærernes perspektiv:

Hvor har eleverne medbestemmelse:

Skal blive bedre til at italesætte, hvornår eleverne har det og give eleverne nogle realistiske punkter, hvor de reelt kan have medbestemmelse.

I emnerne kan lærerne være opsøgende i at bede eleverne om ønsker til emner.

I slutningen af skoleåret kan lærerne involvere eleverne i forslag til romaner etc.

Inddrage eleverne mere i tekster, der opgives til eksamen. 

Arbejdsformer og alternative dage.

Hvordan skal elevsamtalerne organiseres?

Ønsker om ugeskemarevolutionen; nogle arbejder med det og andre ikke.

Det er også vigtigt at anerkende elever, der ikke oplever medbestemmelse og løbende have dialog med eleverne, så det er synligt, at der er plads til medbestemmelse, samtidig med at lærerne har et pensum der skal nås og at alle børn og unge skal være med. De didaktiske valg skal være bevidste valg og synlige.

Eleverne fortæller, at de heller vil have mindre indflydelse bredt set, men indflydelse en gang imellem, hvor der så er mulighed for at få reel indflydelse. 

Det er interessant i trivselsundersøgelsen, at der er mange temaer, hvor nogle elever føler de har medbestemmelse, hvor andre elever, indenfor samme tema, ikke oplever at have medbestemmelse, det ser meget forskelligt ud.

Ugeskemarevolutionen: 

De elever, der har været en del af ugeskemarevolutionen synes det var fedt, fordi de selv kunne bestemme niveauet, hvis man er træt giver det mulighed for at lave mindre og arbejde mere de dage, der er overskud til det. 

Lærerne beskriver, at de oplever det fungerer godt, da det giver mulighed for at lave en god struktur og give mere ansvar til eleverne, det åbner for en høj grad af differentiering. Det stiller dog krav til, at eleverne er i stand til at tage dette ansvar i forhold til at tage ansvar for at strukturere opgaver og pauser og søge hjælp hos hinanden, så der er et opmærksomhedspunkt i forhold til det.

Ideer til tiltag

• Tydelig italesættelse af medbestemmelse, når det sker.

• Tilbyde børnene realistiske temaer for medbestemmelse, hvor de har reel indflydelse.

• Spørge eleverne om processen mere end indholdet.

• Færre ønsker, men større og at man bliver hørt.

• Elevrådet. Inddrages i principarbejdet, en opgave i at få drøftelserne frem og tilbage mellem skolebestyrelsen og elevrådet, så de ikke forsvinder. Styrket samarbejdet mellem elevrådet og skolebestyrelsen

• Fastsat processer, hvor man arbejder systematisk med indflydelse inden man sætter et forløb i gang og en debriefing efter forløbet. Disse erfaringer tages med i næste forløb. 

1. Kl. 17.15

Emne: Forventningspres/præstationskultur

Baggrund: 

• 7% af eleverne i grundskolen og 7% af eleverne i overbygningen svarer i trivselsundersøgelsen, at de er bange for at kammeraterne griner af dem i skolen.

• 12% af eleverne på 9. årgang svarer ’altid’ i Børnesundhedsrapporten på spørgsmålet om de føler sig pressede af test, eksamener og karakterer.
  21% svarer ’for det meste’.

• Eleverne svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de føler sig pressede af karakterer, nationale test, samtaler om eksamen, forældrenes forventninger, samt afleveringsopgaver og feedback på div. test og prøver.

Formål: 

• Vi vil skabe et trygt læringsmiljø, som bryder med perfekthedskulturen og frygten for at fejle. 

• Være nysgerrige og turde åbne samtalen, så vi bliver klogere på den kultur vi som Hanssted-fællesskab alle er en del af.

• Færre elever der svarer i trivselsundersøgelsen, at de er bange for at blive til grin i skolen.

• Flere elever der er trygge i test- og eksamenssituationer.

Emne: Lige deltagelses- og udviklingsmuligheder for alle 

Baggrund: 

• Ca. 8% af eleverne svarer i trivselsundersøgelsen ’Ja’ og ca. 25% svarer ’Ja, tit’, på spørgsmålet om de har ondt i maven eller hovedet, når de er i skole.

• Observationer og data fra ressourcecenteret viser, at det er en udfordring at skulle inkludere tiltagende flere elever med specifikke vanskeligheder, samtidig med at motivere og udfordre de fagligt stærke elever.

Formål: 

• Alle elever føler sig inkluderede i det faglige og sociale fællesskab.

• Både de fagligt svage og de fagligt stærke, føler sig udfordrede og motiverede.

• Lærere og pædagoger føler sig ’klædt på’ til opgaven.

• Færre fraværs-/skolevægringssager i udskolingen.

• Lavere andel af elever der i trivselsmålingen svarer, at de har ondt i maven/ondt i hovedet når de er i skole.

Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op:

Data fremlægges af Sofie, på baggrund af data har de spurgt elever om følgende: Hvornår føler I et forventningspres? Af hvem, og hvordan kommer til udtryk?

Elevperspektivet:

Eksamen, prøver, nationaltest. Nogle er bange for at komme hjem med et dårligt resultat, man er ikke bange for at få skæld ud, men man bliver træt af sig selv. Man har nogle gange store forventninger til sig selv, så bliver man presset og bange for ikke at klare det godt. 

Karakterer kan fylde meget, nogle bliver nervøs for ikke at få 10 og 12. 

De større elever udtaler, at det fylder meget med uddannelse og de oplever, at der kan være store forventninger til deres karakter. Nogle elever ønsker at lærerne taler med forældrene om, at man godt kan få en uddannelse uden høje karakter

Man oplever, at man skal skynde sig, man kan blive ked af det og sur på sig selv.

Svært at spørge lærerne om hjælp, hvis forældrene ikke kan hjælpe, det kan være svært at fortælle, hvis forældrene ikke er i stand til at hjælpe.

Eleverne fortæller at fokus på resultatet også opstår i elevgruppen. 

Forældreperspektivet: 

Måske vi som skole får lagt vægtningen det forkerte sted, mere på resultaterne/karakterer end processen. Delafleveringer kan brydes ned, så der er læring undervejs i forhold til, hvordan man får de fede processer. På den måde kan vi sikre at vi får alle med ombord. 

Dette skabte en drøftelse af fokus på resultat/karakter – proces/læring undervejs 

Lærerne gav en masse eksempler på, hvor de oplever, at eleverne bliver presset: Diktat, tidspres, karakter, snak om eksamen og uddannelse, forældrenes forventninger, vil gerne imponere klassekammeraterne og forældrene fagligt, skolehjemsamtaler etc. 

Forventningspresset og præstationskulturen viser sig ved begyndende skolefravær, fysiske reaktioner ifb med test og fremlæggelser, særaftaler etc. 

Ideer til tiltag:

• Refleksioner over karakter, hvorfor giver vi dem, hvad er formålet med dem etc. 

• Lede elevernes dialog over på læringsdelen. 

• Kunne man lave et benspænd ved kun at give karakter, der, hvor man absolut skal? Hvad vil eleverne, lærerne, forældrene sige til det?

• Kunne man arbejde med færre prøver, så der er færre muligheder for at have op- og nedture. fx nationaltestdemo/endnu en test.

• Det er også i de små klasser, hvor der ikke gives karakter.

• De store elever efterspørger nogle gange selv karakterer, i stedet for feedback, som kunne være et alternativ.

• Det at gøre noget mange gange giver også erfaring

• Det vigtige er forklaringen på, hvorfor man får en bestemt karakter, det er mindre angstprovokerende hvis man er vant til det.

• I skolens værdigrundlag står at skolen vil være den bedste skole i kommunen, det lægger et pres på et højt fagligt niveau, men vi skal hen et sted, hvor det ikke er et pres i sig selv at gå på Hanssted skole, hvor der er høje forventninger. 

• Det er en vigtig samtale og hvordan findes en balance mellem høj faglighed og høj trivsel, hvor alle er med. 

• Nysgerrighed fra skolebestyrelsen om andres erfaringer med at skabe skole, hvor der er balancen. Kate fortæller om andres erfaringer. Tryghed i testsituationer er et vigtigt fokus. Man kunne spørge, hvornår skal man starte med karakterer og i stedet have fokus på progressionen. 

Opsamling på beslutninger og aftaler fra samtalen

Ledelsen, skolebestyrelsen og elevrådet fortsætter arbejdet med temaerne, næste skridt er, at der udarbejdes en handle- og procesplan for, hvordan der skal arbejdes videre.