Dato: 9/10-25

Tid: 16.15-18.15

Mødested:

Hanssted Skole

Tilstede:

Forældre: Kira Gandrup, Maibritt Baggesen
Lærere: Henrik Nyman, Kirstine Heitmann
Elever: Sofia (elevrådsmedlem), Andrea og Dicte (7. kl) Ledelse: Jan Ginderskov, Line Birk, Trine Krause Larsen Forvaltning: Kate Obeid

Afbud:

Referent:

Siri Korsgaard Larsen

Indledende punkter

Velkomst, præsentations- runde og rammesætning

Trine byder velkommen og gennemgår planen for dagens møde.

Opfølgning på sene- ste skoleudviklings- samtale

10 minutter

Her giver skolen en kort opfølgning pba. drøftelserne ved skoleudvik- lingssamtalen 2024 – opfølgning på:

• Fællessamlinger
• Hærværksbarometer
• Udvikling af RC/PLC.
• Årgangenes arbejde med deres respektive trivselsdata
• Pauserne – arbejdet med forandring af pauser.
• Samarbejdet med KKFO om aktivitetsgårdvagter
• Samarbejde med klub og skole

Dagsorden

Pkt. 1:

KKFO/Skole samar- bejde:

*Workshops på bh.kl. og 1. årgang

*Aktivitetsgårdvagter/stil- lerum

20 minutter

Baggrund:

Workshops: Med mangfoldige børnefællesskaber er der kommet to voksne i bh.kl. og 1. klasse. På Hanssted har vi valgt at ansætte to skole- pædagoger og en overgangspædagog på skolen. Vi har således både lærere, børnehaveklasseledere, skolepædagoger og KKFO-pædagoger i klasserne. Det stiller krav til måden vi samarbejder på – så alle får mulig- hed for at være en del af teamet og bidrage med deres kompetencer. For at opstarte det nye samarbejde, har vi i løbet af året fire workshops i hhv. bh. kl. og 1. klasse årgangsteam, som faciliteres af Stine Lykke Niel- sen (konsulent).

Aktivitetsgårdvagter: Igennem flere år har KKFO’ens pædagoger lavet aktivitetsgårdvagter i spisepauserne med voksenstyrede aktiviteter i KKFO’ens huse. I år har vi tilføjet en mere stille zone, som primært er for de elever, der udfordres af pausernes uro, uforudsigelighed og larm.

Formål: Vi ved, at skolerne arbejder med forskellige modeller for både 2-voksen og stilladserede tilbud til udfordrede børn. Vi vil gerne for- tælle om vores model og høre perspektiver på vores løsninger og også gerne blive klogere på om der er gode greb fra andre skoler, som vi kan blive inspirerede af.

Bilag: PP-præsentation fra 1. workshop med hhv. bh.kl og 1. kl. årgangs- teams.

Referat:

Med fokus på mangfoldige børnefællesskaber er der nu to voksne i både børnehaveklasse og 1. klasse. For at sikre, at det nye samarbejde fungerer og mulighederne med de to voksne udnyttes har skolen ind- draget forvaltningens udviklingskonsulent, som gennem workshops med personalet arbejder med, hvordan man samarbejder og udnytter hinandens kompetencer. Der er naturligvis udfordringer, når et sådant samarbejde skal etableres, men det er allerede synligt, at der er mindre uro og færre konflikter i overgangene i løbet af dagen, fordi der er flere voksne.

Skolen fortæller, at de har ligget lavt i elevernes trivselsmåling på spørgsmål vedr. pauserne i løbet af skoledagen og elevernes vurdering af udearealerne. Der er allerede sket fremgang, men det er fortsat no- get, skolen arbejder på at forbedre. Der er derfor indført Legepatrulje, hvor eleverne fra 5. og 7. årgang arrangerer lege med de yngste elever i frikvartererne. Der er også indført aktivitets- og stillezoner. I tillæg hertil bliver skolegården opdateret med bl.a. et skovlignende område.

Eleverne, som deltager ved skoleudviklingssamtalen, fortæller, at der for nogle år siden var morgendans i gården hver fredag – det er noget, de ønsker sig igen, da det gav en god start på dagen og løftede humø- ret.

Pkt. 2: Mødetid 20 minutter

Baggrund: Eleverne i det store elevråd har drøftet, om det kunne give mening, at de ældste elever møder senere og får senere fri.

Formål: Vi ønsker at drøfte forskellige perspektiver på senere møde- tid/senere fri. Hvad er elevernes overvejelser i forhold til at ændre mø- detid. Hvad tænker lærerne om det? Kan forvaltningen bidrage med perspektiver fra andre skolers modeller for mødetid? Ved man noget om effekten ved at møde senere?

Bilag:

Referat:

Drøftelserne viser, at der ses nogle fordele ved at lade de ældste elever møde senere, men at der er nogle ulemper forbundet med det, som måske overskygger fordelene. Blandt ulemperne fremhæves bl.a. at ele- verne måske ikke kan koncentrere sig de ekstra minutter om eftermid- dagen og at en række elever måske ikke vil kunne nå deres fritidsaktivi- teter og fritidsjobs, hvis disse starter umiddelbart efter skoletid. Det drøftes, om de 45 minutter kan hentes ved at forkorte pauserne i løbet af skoledagen i stedet.

Eleverne til samtalen fremhæver, at en mødetid bare 15 minutter senere også kunne være gavnligt. Dette vil dog kræve, at alle elever møder se- nere, da skolens ringetider skal være ens.

Skolen kontakter nogle af folkeskolerne på Vesterbro, som allerede nu har senere mødetid for de ældste elever for at høre om deres erfaringer.

Pkt. 3: Rammesætning 20 minutter

Baggrund: I vores strategiske program arbejder vi med tre emner: ram- mesætning, undervisningsdifferentiering og feedback. Vi er aktuelt i gang med at dykke ned i emnet ’rammesætning’ via oplæg til lærerne, drøftelse i personalegruppen, observationer i klasserne og efterføl- gende drøftelse på årgangsteammøder.

Formål: Vi ønsker at høre elevernes og lærernes oplevelse af ramme- sætning og høre deres perspektiver på, hvad der er vigtigt, for at flest muligt er ’koblet på’ undervisningen.

Under punktet berører vi også karakterer og nationale overgangstest, som er en del af vores strategiske program.

Bilag:

Referat:

Skolen har i det strategiske program tre emner (rammesætning, under- visningsdifferentiering og feedback), som tilsammen giver god under- visning. Det første af emnerne, der er i fokus, er rammesætning. I den forbindelse har Frejaskolens kompetencecenter lavet oplæg for perso- nalet i mellemtrin og udskoling omkring værtsskab og herunder de for- skellige faser i undervisningen (ankomst, kontrakt, forløb og afslut- ning). Personalet i indskolingen er tidligere præsenteret for værtsskab og derfor havde de i denne omgang fokus på kreativitet i undervisnin- gen. Sankt Annæ Gymnasium grundskolens kompetencecenter lavede et oplæg for grundskolen omkring den praksis-musiske tilgang. Det fremhæves til skoleudviklingssamtalen, at kreativitet i undervisningen skaber flere forskellige deltagelsesmuligheder, men at det kræver en fælles beslutning på skolen, så alle de nødvendige redskaber er indkøbt og tilgængelige (fx modellervoks og pap).

Ledelsen vil i efteråret besøge klasserne og lave observationer med fo- kus på rammesætning.

Eleverne fremhæver, at der ofte er uro i klasserne om morgenen, når første lektion skal gå i gang. En ting, de efterlyser, er, at der er mulighed for at komme ind i klasselokalerne før tid – det vil give mulighed for stille og roligt at finde sin plads, tale med klassekammeraterne og blive klar til undervisningen.

Pkt. 4:

Trivsel, elevfravær og elever der får mindre end 02 i dansk og matematik

Baggrund: Vi har valgt at samle disse tre punkter under ét, da vi oplever de er tæt forbundne. Vi har generelt et højt fagligt niveau, men oplever desværre at nogle elever er så meget i mistrivsel, at det munder ud i skolefravær, som gør at de ikke gennemfører afgangsprøverne.

Formål: At få perspektiver på, hvordan vi kan arbejde med handlemulig- heder i forhold til at fastholde eleverne på skolen.

20 minutter

Bilag:

Referat:

Skolens faglige resultater i både folkeskolens afgangsprøve og folkesko- lens nationale overgangstest er generelt bedre sammenlignet med so- cioøkonomisk sammenlignelige skoler. Der er dog en særlig opmærk- somhed på skriftlig fremstilling, hvor skolen ikke klarer sig lige så godt som de sammenlignelige skoler.

De gode faglige resultater ses også ved, at alle elever, der kan gå til alle de obligatoriske prøver, opnår mindst 02 i dansk og matematik. Enkelte elever er desværre i skolevægring og det betød for nogle få ved seneste afgangsprøver, at de ikke kunne gå til prøve og derfor ikke opnåede mindst 02 i dansk og matematik.

Skolevægring er svært at håndtere og er et opmærksomhedspunkt for skolen. Derfor har de inviteret forvaltningens fraværskonsulent forbi skolens ressourcecenter for at have en drøftelse af, hvordan man arbej- der med det. I tillæg hertil har skolen besluttet at indkalde elever i skole- vægring, deres familie og skolen til et møde, hvor der kan være en åben snak om, hvad eleven selv tror kan gøre det lettere at komme i skole.

Til sidst er der en drøftelse af, hvordan man kan tale med en voksen, hvis man oplever mobning. Eleverne har forskellige holdninger til, om det ville være bedst at kunne gå til sin lærer eller en voksen udefra (psyko- log eller sundhedsplejerske) – og de fremhæver desuden, at det kan komme an på konteksten.

Pkt. 5:

Biblioteket og ”Ski- bet” – udviklingsmu- ligheder

20 minutter

Baggrund: Skolen har et bibliotek og et tilhørende større lokale (”Ski- bet”), der bruges til bogopbevaring. De to rum kan godt virke lidt ano- nyme og ikke så indbydende.

Formål: Vi går en tur op i biblioteket og vil dér tale om, hvordan rummet kunne blive mere tilgængeligt og appellere til flere elever. Hvad siger eleverne og lærerne om deres ønsker til biblioteket? Kan forvaltningen give os perspektiver med fra andre skolers brug af biblioteket?

Bilag:

Referat:

Grundet tidspres var der kun en kort rundvisning i lokalet, hvor det drøftes hvordan lokalerne kunne indrettes bedre. Eleverne har både ideer til indretning og til indkøb af flere bøger. De vil som elevråd gerne komme med ideer til indretning evt. efter inspiration fra andre skoler.

Afrunding/opsam- ling

Skolen har præsenteret en række emner, der vil blive arbejdet videre med det kommende år:

10 minutter

• -  Udnytte potentialet i to-voksentiden i børnehaveklasse og 1. klasse
• -  Forbedring af elevernes pauser jf. trivselsundersøgelsen

• -  Dialog om og yderligere undersøgelse af fordele/ulemper ved

  senere mødetid for de ældste elever

• -  Fokus på rammesætning jf. skolens strategiske program
• -  Fokus på håndtering af skolevægring