Dagsorden til skoleudviklingssamtale Hanssted Skole 2026
Kort om skoleudviklingssamtalen i Københavns kommune
I henhold til folkeskoleloven skal der hvert år afholdes en skoleudviklingssamtale, som er et element i et samarbejde og en løbende lokal dialog om skolens udvikling. Skoleudviklingssamtalen skal un- derstøtte fælles refleksion og samarbejde om skolens og kommunens fælles udfordringer og pæda- gogiske udviklingsområder.
Samtalen tager afsæt i skolens konkrete udfordringer og udviklingspotentialer, og i hvordan elever- nes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes lokalt. Skoleudviklingssamtalen skal pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedring på skolen.
I Københavns Kommune drøfter Børne- og Ungdomsudvalget årligt den overordnede status på skolernes faglige udvikling. På dette møde udpeger Børne- og Ungdomsudvalget temaer, der skal drøftes på den enkelte skoleudviklingssamtale.
For skoleudviklingssamtalen 2026 udpegede BUU følgende temaer: – Mangfoldige børnefælleskaber
– Chancelighed
– Trivsel, herunder anti-mobning, uro i klasserne og fravær
– Seksualundervisning
-Erfaring med udeskole
Dog med frihed til at sætte fokus på det der betyder mest lokalt.
Pba. lovgivningen er der krav til at resultaterne fra de nationale test i dansk og matematik indgår i samtalen og at samtalen også omhandler samarbejde med de fritidsinstitutioner, der modtager ele- ver fra skolen.
I Københavns Kommune deltager både repræsentanter fra skolebestyrelse, elever og personale på skolens skoleviklingssamtale.
Dato: 7/10-26 | Tid: 16.15-18.15 | |
Mødested | Personalerummet Hanssted Skole | |
Tilstede: | Elever: Selma (8. årgang), Alma (7. årgang) | |
Afbud: | ||
Referent | Siri Korsgaard Larsen | |
2/8
Kort resume af samtalens vigtigste pointer Udfyldes afslutningsvis | Skoleudviklingssamtalen førte til en række udviklingspunkter, der følges op på i skolebestyrelsen: • Accept af skolens rammer og vilkår • Ekstraordinær frihed • Mere fleksibelt ressourcecenter I tillæg hertil fortalte skolen om en indsats for systematisk gen- nemgang og forbedring af toiletter og arbejdet med at skabe et samlet årshjul for seksualundervisning. Læsning eller mangel på samme blev desuden drøftet, da det er en generel oplevelse, at elever læser mindre og derfor ikke kan det samme indenfor læsning, som var tilfældet tidligere. |
Indledende punkter
1. Velkomst, /præsentations- runde, og gennemgang af dagsorden (3 min)
Trine byder velkommen og sætter rammen for skoleudvik- lingssamtalen
2. Rammesætning af skoleud- viklingssamtalen og roller på mødet (2 min) | Trine rammesætter skoleudviklingssamtalen og gennem- går dagsorden. |
3. Opfølgning på seneste skoleudviklingssamtale (10 min) | Ved sidste års skoleudviklingssamtale fortalte skolen, at trivselsundersøgelsen havde vist, at der med fordel kunne fokuseres på forbedring af elevernes pauser. Det arbejde er fortsat i gang, og der planlægges med flere forskellige tilbud f.eks. åbent bibliotek og makerspace. Sidste år blev der ligeledes fortalt om, at der skulle igang- sættes et undersøgende arbejde af fordele og ulemper ift. at implementere senere mødetid for de ældste elever. Elevrådet sidste år vurderede, at ulemperne var større end fordelene, fordi det kun ville være muligt at skyde mødeti- den en hel time, hvilket de vurderede som for lang tid. Det forventes dog at skulle drøftes i det nye elevråd igen. Skolen har jf. drøftelsen sidste år undersøgt mulighederne for at skabe et ”møde-ind-sted” for elever i skolevægring og deres forældre. Dette skulle bl.a. skabe en større følelse af fællesskab og af at høre til på skolen. Aktuelt er det dog meget få og meget forskellige elever, som er i skolevæg- ring og derfor vurderer skolen ikke, at et sådant tilbud er |
3/8
det mest hensigtsmæssige. I stedet bruges fraværsteamet fra forvaltningen til arbejdet omkring skolevægring. | |
Punkter:
4. Mangfoldige børnefælles- skaber (45 min) Hvordan skaber vi deltagelsesmu- ligheder for alle børn? | Emner:
|
Aftaler/udviklingspunkter Herunder hvornår og hvordan der følges op: | Skolen fortæller, at de efterhånden møder nogle børn med andre og flere behov end tidligere. Derfor har de fo- kus på, hvordan personale og ledelse kan opkvalificeres, så de også i fremtiden kan sikre deltagelsesmuligheder for alle elever. På skolens fællesmøder kommer derfor forskel- lige oplæg, som personalet kan bruge til inspiration for egen praksis i det omfang, det giver mening for dem og de elevgrupper, de har. Det har indtil videre bl.a. handlet om høj begavelse og undervisningsdifferentiering, læ- ringsmiljø, brug af værktøjet klassetrivsel.dk og meget mere. Tanken bag at udbrede brugen af klassetrivsel.dk er, at de på den måde kan præsentere elever for et aktuelt bil- lede af deres trivsel med det samme i modsætning til triv- selsundersøgelsen, hvor der er langt mellem undersø- gelse og resultater. Elevfraværet er steget lidt siden sidste år, men ikke noget, der er alarmerende. Skolen fremhæver dog, at det især er den ekstraordinære frihed, der er steget, og at dette kan have konsekvenser for klassefællesskaberne, gruppear- bejde og undervisningen. De to lærere påpeger også, at |
4/8
det ofte er på de dage, hvor der er planlagt anderledes un- dervisning, at elever har ekstraordinær frihed – det kan f.eks. være på motionsdag, en planlagt trivselsdag eller ture. Ofte er det måske også de elever, der ville have størst gavn af de anderledes dage, som er fraværende. I tillæg hertil oplever skolen, at nogle elever har sværere ved skolens rammer og vilkår end tidligere: de har svæ- rere ved at deltage i noget, de ikke har lyst til. Både skole og skolebestyrelse ser både ekstraordinær fri- hed og forståelse af skolens rammer og vilkår som oplagte fokus- og udviklingspunkter. Skolen oplever, at skolestarterne har sværere ved at starte i skole, afleveringerne og blive en del af fællesskabet end de havde tidligere. Derfor har de allerede nu fokus på, hvor- dan støtte- og overgangspædagog bruges bedst muligt i overgangen fra dagtilbud til skole for de børn, der starter i skole til skoleåret 2027/28. Skolen har derudover fokus på, at den viden om, hvad der virker, som børnehaverne har, skal følge med ind i skolen, når barnet starter. Lærerne oplever også, at skolestarterne virker yngre end tidligligere. Det kan måske handle om, at de har brug for mere træning i følelsesregulering. KKFOen fortæller, at de har øget fokus på musik og sang, ligesom de har et samarbejde med andre KKFO omkring fodbold. KKFOernes fodboldhold er på skift på besøg hos hinanden for at spille kamp og det er noget, som børnene er meget glade for. KKFOen har desuden fokus på kompetenceudvikling lige- som skolen har det. Personalet skal derfor bl.a. på kursus om A-guide og forældresamarbejde. Lærerne fortæller, at det kan være en udfordring at tage hensyn til særaftaler og gennemføre undervisningen, fordi klasselokalerne er små. I tillæg til en række særaftaler, er det også en udfordring, at mødeforberedelse og foræl- drekommunikation er mere tidskrævende end tidligere – og det giver mindre tid til undervisningsforberedelse. Skolen påpeger, at der kan være behov for en forvent- ningsafstemning med forældre, hvor det bliver tydeligt, at skolen ikke henvender sig for at kommentere på eller dis- kutere opdragelse og lignende – det handler ofte om, at de har brug for forældrenes hjælp og opbakning til at få |
5/8
tingene til at fungere i skolen. Skolen oplever, at de nuvæ- rende forældregenerationer ikke i samme grad som tidli- gere anser skole og hjem som to forskellige arenaer. Det kan skabe udfordringer, fordi der også i skolen skal være mulighed for, at den voksne træffer en beslutning og sæt- ter retning uden diskussion. Skolen er i Ressourcecenterregi ved at undersøge mulig- heder for at etablere et sted, hvor der kan etableres en mellemform, hvor elever med behov for en pause kan komme hen, hvor der f.eks. er høreværn og afskærmnin- ger. Dette er noget, lærerne savner. Skolen er dog udfor- dret af pladsmangel. Både skole og lærere oplever – som konsekvens af skolen popularitet og klasseloft til og med 2. klasse – at klassefæl- lesskaberne kan blive udfordret, fordi der med det samme kommer en ny elev, når der er en tom plads. Det kan be- tyde, at arbejdet med etablering af et velfungerende fæl- lesskab skal starte forfra. | |
5. Fremtidens læringsmeto- der på Hanssted Skole (20 min) Hvordan bruger vi forskellige læ- ringsformer, så flere elever lærer og deltager? | Emner:
|
Aftaler/udviklingspunkter Herunder hvornår og hvordan der følges op: | I det strategiske program har skolen sat som mål, at 85% af eleverne skal være i andel gode i de nationale over- gangstest. Dette er højere end det nationale måltal på 80%. De nyeste resultater viser, at der skal være noget opmærk- somhed på dansk læsning på 2. årgang, mens der er brug for noget opmærksomhed på matematik på 6. årgang. Det er muligt, at resultaterne fra 2. årgang også handler om, at eleverne fortsat er ved at lære at gå i skole. Ift. |
6/8
matematikresultaterne fra 6. årgang fremhæver de delta- gende elever, at en del af forklaringen måske også handler om, at de på 6. årgang får nye lærere, som typisk kommer direkte fra at have undervist 9. årgang året før, og denne derfor måske lige skal omstille sig fra 9. årgangs niveau til 6. årgangs niveau. Eleverne påpeger også, at testenes sprog nogle gange gør det svært at forstå opgaven, hvilket derfor fører til potenti- elt dårligere resultater end forventet. Her kan flere demo- tests måske hjælpe. Skolens resultater fra de nationale overgangstest findes i slideshowet. Fremover erstattes de nationale overgangstest af de Nati- onale Færdighedstests og med dem vil skolen få flere op- lysninger, som gør det nemmere at arbejde med det, som testen viser, der er behov for. Fra afgangsprøverne fremhæver skolen, at forskellen på et- og tosprogede elevers resultater er steget. Selvom skolen kun har få tosprogede elever, er det noget, de vil sætte fokus på sammen med DSA-vejleder. Deltagerne oplever i vid udstrækning, at eleverne læser og får læst højt mindre end tidligere. Derfor kan man med fordel genopfriske anbefalingen om at man læser 20-30 minutter om dagen. I indskolingen kommer den begræn- sede læsning bl.a. til udtryk ved, at lærere oplever, at de må sænke niveauet ift., hvilke bøger de tidligere kunne starte med. Der er dog undtagelser og eleven fra 7. årgang fortæller dog modsat, at læsning blandt pigerne i klassen fylder meget. Eleverne fremhæver, at det er vigtigt at finde en spæn- dende bog, og det kan være godt at få hjælp til det. Det fo- reslås, at PLC kan have en rolle ind i det, da der er mange nye bøger på skolebiblioteket. | |
6. Tillid og trivsel på Hans- sted Skole (30 min) Hvordan skaber vi trygge klasser og et godt samarbejde omkring børnene? | Emner: • Trivsel, herunder antimobning: Hvad viser skolens viden om elevernes trivsel, og hvordan følger vi op i praksis? (data: overblik fra trivselsmålingen 25/26) |
7/8
| |
Aftaler/udviklingspunkter Herunder hvornår og hvordan der følges op: | Skolen ligger overordnet rigtig pænt i trivselsmålingen ift. de øvrige skoler i Københavns Kommune, men der er nogle punkter, hvor der er brug for ekstra fokus. Alle år- gangsteams har skullet undersøge, hvordan resultaterne for deres årgang er på disse punkter, hvor skolens sam- lede resultat kræver fokus. Skolen ønsker, som beskrevet ovenfor, at bruge værktø- jerne i klassetrivsel.dk mere aktivt, da de på den måde kan arbejde mere direkte med den aktuelle trivsel. Et punkt, hvor skolens resultater er lavere end ønsket, er på spørgsmålet om, hvorvidt skolens toiletter er pæne og rene. Her supplerer eleverne på samtalen med, at der især er tale om toiletter med fejl og mangler – fx et toilet, hvor lyset ikke virker eller hvor døren går i baglås. Skolens le- delse vil sammen med teknisk ejendomsleder og de en- kelte klasser gennemgå alle skolens toiletter, så eleverne kan påpege helt nøjagtig, hvad der er galt med de forskel- lige toiletter. Skolen vil skabe et overblik over og årshjul for seksualun- dervisning, så der skabes et samlet overblik over alt det, der foregår. Herudover skal dette arbejde tydeliggøre, hvem der er tovholder og hvem, der måske har nogle sær- lige kompetencer. Eleverne fremhæver, at det nogle gange kan være en hin- dring for nogle drøftelser, at elever af andet køn end dem er til stede. Som eksempel nævner de, at det kan være utrygt at tale menstruation, når drengene er der (selvom det påpeges, at det er vigtig viden for alle). Det påpeges, at drøftelser om menstruation eventuelt kan tages allerede i indskolingen, så man kan have drøftelserne før de første begynder at få menstruation. Seksualundervisning i dag handler om meget andet end det biologiske. Det handler også om grænser, samtykke, køn, den digitale verden mv. Det fremhæves, at det måske |
8/8
ikke er noget, forældrene ved og at det derfor vil være godt at få det kommunikeret tydeligt ud til forældre Skolen har fleksibelt skema og derfor er der rig mulighed for at planlægge udeskole – altså alternativer til klasseloka- leundervisning. Eleverne fremhæver på mødet, at de godt kunne tænke sig, at udeskole blev forberedt og fulgt op på i klassen før og efter. | |
7. Afrunding/opsamling (10 min) | Hvad tager vi med os videre? |
Der følges op på skoleudviklingssamtalen og de nævnte udviklingspunkter i skolebestyrelsen. |