Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for bevægelse

Princip for bevægelse på Hanssted Skole

Mål:

At styrke elevernes motivation og give dem de bedste forudsætninger for læring At styrke elevernes daglige trivsel.

Delmål for fokus på koblingen mellem faglighed og bevægelse og på de sociale relationer mellem eleverne:

Bevægelse er en integreret del af hverdagen på Hanssted skole.

Eleverne oplever, at bevægelse fremmer læring.
Eleverne oplever sammenhængen mellem fysisk aktivitet, energi og koncentration.
Eleverne erfarer, hvordan aktiviteter og leg styrker sociale relationer, og gør den enkelte til en vigtig del af fællesskabet. Eleverne tilegner sig kompetencer til at igangsætte lege, der rummer bevægelse.

Organisering:

På Hanssted Skole tilstræber vi, at eleverne dagligt deltager i cirka 45 minutters bevægelse. Der er tale om et gennemsnitstal, og lærerne kan derfor gøre undtagelser og planlægge temadage eller andet med langt mere bevægelse.
Bevægelsesaktiviteter tilrettelægges under hensyntagen til elever på forskellige klassetrin og elever med særlige behov.
Det er lærerteamets ansvar at koordinere og tilrettelægge bevægelse i overensstemmelse med ovenstående mål og delmål. Dette kan også ske i samarbejde med skolens pædagoger. Det er ligeledes i lærerteamene, at den primære vidensdeling foregår.

Bevægelse er en integreret del af hverdagen og undervisningen, ligesom eleverne opfordres og motiveres til bevægelse i frikvartererne. På Hanssted skole sikrer vi bl.a. fokus på bevægelse i frikvartererne gennem organisering af ældre elevers legepatruljer for de mindste klasser i lillegård.

Bevægelsesaktiviteter spænder vidt fra f.eks. forløb i samarbejde med den lokale basket klub over stavelsesløb, og tegneopgaver i skolegården og parken til musik og dans, mind breaks og spil som matematik-twister.

Samarbejde uden for skolen:

Hanssted skole deltager i en række skolesport-aktiviteter sammen med andre skoler i Københavnsområdet på forskellige klassetrin. Tilbud om bevægelse sker også i samarbejde med lokale idrætsforeninger og andre aktører, både som en del af undervisningen og efter den normale skoletids ophør.

Skolens ansvar:

Skolen skal sikre, at læringsmiljøet ude og inde appellerer til bevægelse, samt at hele skolens område udnyttes bedst muligt. Eleverne inddrages så vidt muligt aktivt i de konkrete udviklingsopgaver.

Forældrenes ansvar:

Forældre skal støtte op om bevægelsesaktiviteter og om faget idræt, f.eks. helt konkret ved at hjælpe deres børn med at huske gymnastiktøj og håndklæde. Desuden skal forældrene bakke op om baderegler mm. i relation til faget idræt. På Hanssted Skole opfordrer vi eleverne til selvtransport, så alle elever der kan gå eller cykle til og fra skole, også gør det. Vi opfordrer forældrene til at bakke op om dette både af hensyn til børnenes sundhed og til trafiksikkerheden omkring skolen.

Udviklingsområder:

Skolens fysiske rammer skal løbende vedligeholdes og forbedres, så de giver de bedst mulige betingelser for bevægelse. Organisering af bevægelse i frikvarterne udvikles for alle elever.
Samarbejdet med lokale idrætsforeninger og andre organisationer omkring bevægelse fortsættes og udbygges.

Opfølgning:

Skolebestyrelsen følger, hvordan det går med implementeringen af princippet for bevægelse.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 1. september 2016 og revideret den 18. maj 2026

Dokumenter

Princip for besvægelse 18.5.2026.pdf

Shape Created with Sketch.