Herunder ses tiltageplanen for Hanssted Skole. Planen er vedtaget i skolebestyrelsen i skoleåret 23/24 og senest tilrettet ved sommerferien 2024. Tiltagsplanen er et dynamisk værktøj, der opdateres fx efter evalueringer.
Planen tager afsæt i de tre overskrifter: ’Medbestemmelse’, ’forventningspres og forventningskultur’, samt ’lige deltagelses- og udviklingsmuligheder for alle’.
Hvad vil vi udvikle:
Hvor vil vi hen:
Hvordan gør vi det:
Hvem gør hvad og hvornår:
Hvordan og hvornår evaluerer vi:
Evaluering pointer:
1. Medbestemmelse
Data viser bl.a. at:
- - 45%af indskolingselever og 8% af udskolingselever svarer i trivselsundersøgels en, at de ikke er med til at bestemme hvad der arbejdes med i timerne/i klassen.
- - Eleverne svarer i spørgeskemaunders øgelsen, at de ønsker mere medbestemmelse i forhold til brug af boldbanen, arbejdsformer,
- - Eleverne skal opleve, at de har medbestemmelse i relevante sociale og faglige sammenhænge.
- - Vi vil skabe en kultur, som inviterer til at lytte til hinanden – og at turde sige sin mening.
- - Det skal fremgå tydeligt for eleverne hvornår- og når de har medbestemmelse.
- Det skal afspejle sig i elevernes
besvarelse i trivselsundersøgels en, at de oplever
- - Lærerne italesætter tydeligt overfor eleverne, hvor og når de har medbestemmelse.
- - Ledelsen er opmærksomme på at tydeliggøre overfor elevrådene, hvilke realistiske emner de har indflydelse på.
- - Elevrådenes ønsker og input skal have betydning, hellere få ting, men store ting der gælder.
- I grundskolen arbejdes der i perioder med
’Ugeskemarevolutio nen’.
- - Ledelsen inviterer de to elevråd til møde i løbet af januar. På mødet vil ledelsen bl.a. fortælle om hvilken medbestemmelse elever kan have på en skole, samt hvilke dele af skolens liv de to elevråd kan involvere sig i.
- - Ledelsen og lærerne sørger for, at alle elever får kendskab til og viden om elevdemokrati og elevinddragelse Elevrådene involveres i planlægningen af
Ledelsens udkast til tiltagsplan diskuteres/tilrettes på SB-møde 27/11-23
Tiltagsplanen behandles i elevråd og hos lærerne/pædagogerne i august ’24
Elevrådene (og ledelsen) planlægger en dag i februar/marts ’24, hvor der skal arbejdes med medbestemmelsesdele n af tiltagsplanen.
Ledelse og SB laver et skriv op til
frikvartererne.
mobilpolitik og
medbestemmelse.
mere
fortsættes den gode kultur med at inddrage eleverne i pensum og opgivelser.
- I overbygningen
trivselsdag, hvor arbejdet med denne handleplan igangsættes på børneniveau.
- På afdelingsmødet i grundskolen i
december, taler lærerne om ’Ugeskema- revolutionen’ og deler erfaring og tips med hinanden.
den årlige
skolens forældre og medarbejdere om, at arbejdet med tiltagsplanen igangsættes pr. 1/8-24
Første del-evaluering sker på SB-mødet i december ’24
- Hvor langt er vi
kommet?
- - Hvad er gået godt?
- Hvad har været
svært?
- - Særlige pointer.
sommerferien til alle
Hvad vil vi udvikle:
Hvor vil vi hen:
Hvordan gør vi det:
Hvem gør hvad og hvornår:
Hvordan og hvornår evaluerer vi:
Evaluering pointer:
2. Forventningspres/
præstationskultur
Data viser bl.a. at:
- - 7% af eleverne i grundskolen og 7% af eleverne i overbygningen svarer i trivselsundersøgels en, at de er bange for at kammeraterne griner af dem i skolen.
- - 12% af eleverne på 9. årgang svarer ’altid’ i Børnesundhedsrap porten på spørgsmålet om de føler sig pressede af test, eksamener og karakterer.
- - Vi vil skabe et trygt læringsmiljø, som bryder med perfekthedskulturen og frygten for at fejle.
- Være nysgerrige og turde åbne
samtalen, så vi bliver klogere på den kultur vi som Hanssted- fællesskab alle er en del af.
- Færre elever der svarer i
trivselsundersøgels en, at de er bange for at blive til grin i skolen.
Flere elever der er trygge i test- og eksamenssituationer.
- - Ledelsen kontakter sammenlignelige skoler i området, og indsamler viden om hvordan de håndterer forventningspres og præstationskultur.
- - Lærerne sørger for, at der altid følger feedback med karakterer og (test)resultater (hvilket allerede sker).
- - Skolen begynder en forandringsproces som handler om at styrke fokus på proces og kompetencer, så gode skoleoplevelser ikke
- - Therese og Sofie tager spørgsmålet med til deres møde i afd. ledernetværket i uge 48. De informerer kort på SB-mødet i januar.
- - I januar ’24 sættes feedback til elever på dagsordenen på afdelingsmødet i begge afdelinger.
- - MOT
- - Via RC oplyses om muligheder for at bruge headspace og ungdomsskolens tilbud om kurser vedr. eksamensangst.
Ledelsen noterer løbende noter i denne kolonne.
Fx efter hvert møde, oplæg etc.
Ledelsen har løbende tiltagsplanen på som fast punkt på dagsordenen til ledelsesmøderne (ca. hver måned)
meste’.
Eleverne svarer i spørgeskemaundersøg elsen, at de føler sig pressede af karakterer, nationale test, samtaler om eksamen, forældrenes forventninger, samt afleveringsopgaver og feedback på div. test og prøver.
21% svarer ’for det
karakterræs.
- Ledelse, forældre,
lærere og elever, opstarter en løbende samtale om hvad det betyder at stille høje krav.
drukner i
om forventningspres og præstationskultur.
- Kontaktforældremøde
Hvad vil vi udvikle:
Hvor vil vi hen:
Hvordan gør vi det:
Hvem gør hvad og hvornår:
Hvordan og hvornår evaluerer vi:
Evaluering pointer:
3. Ligedeltagelses-og
udviklingsmuligheder for alle
Data viser bl.a. at:
- - Ca. 8% af eleverne i grundskolen svarer i trivselsundersøgelsen ’Ja’ og ca. 25% svarer ’Ja, tit’, på spørgsmålet om de har ondt i maven eller hovedet, når de er i skole.
- - Observationer og data fra ressourcecentret viser, at det er en udfordring at skulle inkludere tiltagende flere elever med specifikke vanskeligheder, samtidig med at motivere og udfordre de fagligt stærke elever.
- - Alle elever føler sig inkluderede i det faglige og sociale fællesskab.
- - Både de fagligt svage og de fagligt stærke, føler sig udfordrede og motiverede.
- - Lærere og pædagoger føler sig ’klædt på’ til opgaven.
- - Færre fraværs- /skolevægringssager i udskolingen.
- Lavere andel af elever der i
trivselsmålingen svarer, at de har ondt i maven/ondt i hovedet når de er i skole.
- - Ledelsen skaber muligheder (så vidt det er budgetmæssigt forsvarligt), for holddeling og to- lærerordninger.
- RC forankrer co- teaching som
Pædagogisk
metode.
- Ledelse, lærere,
elever og forældre sætter fokus på stærke børnefællesskaber og en fællesskabende pædagogik.
- - Skolen og forældrene møder hinanden med positive forventninger, tillidsfuld samtale, samt respekt for
- - Til fagfordelingen i april-maj ’24, kigger ledelsen på muligheder for holddeling/to- lærerordning og øger gennemsigtigheden herom.
- Frejaskolen holder oplæg/workshop vedr. Co-teaching for både lærere og pædagoger i uge 36 – september måned ’24.
-
- Frejaskolen holder
mini-A-guide-kursus oplæg for alle lærere i grundskolen + KKFO-pædagoger i uge 43
- Ledelsen arbejder med stærke
børnefællesskaber
vurderinger.
lærernes faglige
der inviteres til forældreaften om stærke børnefællesskaber i skoleåret 24/25
- Skolen har fokus på, at den brede
elevgruppe bliver inddraget (på børneniveau) i arbejdet med lige deltagelses- og udviklingsmuligheder for alle elever.
Skolen iværksætter fællessamlinger for eleverne i grundskolen og overbygningen. Der er 10påetår–afdisse3er samlinger for alle elever.
på et fællesmøde og