Princip for en meddelelsesbog
Formål
Meddelelsesbogen skal bruges til at understøtte og kvalificere en åben og anerkendende dialog mellem skole og hjem, så den enkelte elev får de bedste forudsætninger for at styrke sin faglige og alsidige udvikling.
Meddelelsesbogen erstatter den såkaldte ”elevplan”, jf. lov nr. 882 af 21. juni 2022 (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.).
Hvordan er rammen for meddelelsesbogen?
-
➢ Alle elever fra børnehaveklassen til og med 9. klasse skal have en meddelelsesbog, der er tilgængelig på Meebook. Opdatering af bogen skal minimum ske én gang årligt og i øvrigt efter behov. Første gang senest pr. 1. april 2023 og herefter altid senest pr. 1. november.
-
➢ Perspektivet er fremadskuende med afsæt i den enkelte elevs potentialer og ressourcer, så fokus holdes på elevens udviklingsperspektiv, herunder de relevante næste skridt, i en anerkendende og ligeværdig dialog, hvor vi møder eleven med positive forventninger.
-
➢ Fokuspunkterne skal være få, tydelige og konkret handlingsanvisende, så udmeldinger og aftaler er nemme at afkode og orientere sig i. Feedback skal være systematisk, så der altid følges op.
-
➢ Meddelelsesbogen skal også bistå til at styrke vores evalueringspraksis som skole, så vi får det bedst mulige udgangspunkt for at tilrettelægge vores undervisning med afsæt i vores praktiske erfaringer og viden omkring elevernes individuelle udgangspunkt.
Hvilke fokuspunkter indgår i meddelelsesbogen?
-
➢ For elever i børnehaveklassen skal meddelelsesbogen komme ind på kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed.
-
➢ For elever i 1. til 9. klasse er fokus på fagene dansk og matematik.
|
igangsatte indsatser for at understøtte elevens hverdag. |
Hvad er forældrenes rolle?
➢ Vi forventer, at den enkelte elevs forældre sammen med eleven orienterer sig i meddelelsesbogen og indgår i skole/hjem-samarbejdet med et positivt, anerkendende og nysgerrigt mind-set, så vi sammen kan opnå de bedste forudsætninger for elevens alsidige og faglige udvikling.
Hvad er elevernes rolle?
➢ Vi forventer, at den enkelte elev sammen med sine forældre orienterer sig i meddelelsesbogen, indgår i dialog om relevante mål for sin alsidige og faglige udvikling samt arbejder aktivt og konstruktivt for at opnå de aftalte mål.
Hvilke opfølgningstiltag skal iværksættes?
➢ Skolens ledelse sikrer, at princippet implementeres i skolens hverdag og formidles til forældre, elever og medarbejdere, så det er kendt på skolen.
➢ Princippet sættes mindst én gang om året på dagsorden i skolebestyrelsen, hvor det evalueres om princippet virker efter hensigten, og om der evt. er behov for justeringer.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 6. februar 2023