Læs mere på https://mms.aula.dk/
Modersmålsskolen organiserer modersmålsundervisning i Københavns Kommune.
Modersmålsskolen er en afdeling på Tove Ditlevsens Skole.
Aktuelt undervises omkring 2200 elever på ca. 150 hold af 51 modersmålslærere.
Undervisningen er placeret på skolerne rundt omkring i alle kommunens bydele.
Børn i 0.-9. klasse med bopæl i Københavns kommune, med et andet modersmål end dansk, kan modtage modersmålsundervisning i Københavns Kommune.
Udover tilbuddet om modersmålsundervisning til tosprogede børn i Københavns Kommune tilbyder vi også modermålsundervisning til tosprogede børn med bopæl i andre kommuner (mod betalingstilsagn fra hjemkommunen).
Barnet kan kun modtage modersmålsundervisning i ét sprog, som han/hun bruger aktivt i hjemmet og barnet kan kun være tilmeldt et sprog (hold) pr. skoleår.
I skoleåret 2021-2022 tilbydes der modersmålsundervisning i følgende sprog:
| Albansk | Hindi | Portugisisk - brasiliansk |
| Arabisk | Hollandsk | Russisk |
| Armensk | Islandsk | Serbisk |
| Bosnisk | Italiensk | Somali |
| Dari | Japansk | Sorani |
| Engelsk | Kinesisk | Spansk |
| Farsi | Kurmanji | Svensk |
| Finsk | Litauisk | Tyrkisk |
| Fransk | Nepalesisk | Tysk |
| Færøsk | Polsk | Urdu |
| Hebraisk | Portugisisk | Vietnamesisk |
Vi opretter meget gerne hold i andre sprog end de ovennævnte, hvis der er minimum 12 børn med bopæl i Københavns kommune, som ønsker modersmålsundervisning i det pågældende sprog. Hvis du ønsker at tilmelde dit barn til et sprog, som ikke pt. tilbydes, kan du sende en e-mail med kontaktoplysninger og det ønskede sprog til mms@kk.dk Vi kontakter dig derefter, når der er tilmeldt børn nok til at oprette et hold.